IMG_6643Jeg læser til eksamen for tiden, og det kræver lidt sødt til ganen også. Disse lever helt bestemt op til, hvad man lige har brug for, når man sidder med hovedet i computeren konstant og forsøger at få pensum printet ind i hjernen. Forkæl dig selv med disse, det vil du ikke fortryde :-)

Tærter med cheesecream (4 stk.)
Ingredienser:
Bunde:
150 g friske dadler (uden sten)
50 g mandler
1 spsk kakao
20 g havregryn
2 spsk vand

Cheesecream:
100 g natural flødeost
50 g skyr
2 tsk citronsaft
1,5 tsk vaniljesukker

Pynt:
Evt. bær
Hakket chokolade
Lige hvad du lyster

Fremgangsmåde:
1. Blend alle ingredienserne til bunden i en minihakker til en ensartet masse der kan hænge sammen. Hvis den er for usammenhængende tilføjes der lidt mere vand.
2. Spred dejen ud i små forme (diameter: 7 cm) og stil dem herefter på køl i fryseren til de er helt kolde ca. 1 time.
3. Lav imens cheesecream. Pisk alle ingredienserne sammen til en luftig masse og smag til.
4. Kom chessecream i formene og stil på køl indtil de skal nydes.

Det skal lige nævnes at bunden er lidt bløde, så de skal tages lidt forsigtigt.

IMG_6620