Denne tærte er en af min absolut yndlings tærte, især pga. af de karamelliserede løg, som har en fantastisk smag sammen med spinat og mozzarella. Løg er for nogen en lidt undervurderet råvarer, men den kan faktisk enormt meget. Hvis man giver den tid og tålmodighed, så er den faktisk fyldt med en helt masse smag. Når man tilberede længe når på løg, at de karamellisere udvikle de også umami smag, hvilket fx. også er det vi finder i kød.

Jeg brugte almindelig løg, men hvis du har rødløg liggende, kan de også sagtens bruges – ingen problem! 

Tærtebunden er meget nem at bikse sammen og har endda fået sneget en anelse fuldkorn ind ;-) Jeg er vild med at lave tærte, da det er nemt og faktisk også, fordi det er så lækkert at have med i madpakken dagen efter. Denne tærten kan både nydes lun eller dagen i madpakken!   

Tærte med karamelliserede løg, spinat og mozzarella 

Ingredienser:
Tærtedej:
1 dl vand
1/4 dl olie
80 g havremel (blendet havregryn)
100 g hvedemel

Karamelliserede løg:
En god klat smør (ca. 2 spsk)
4 løg
3 spsk balsamico
2 spsk honning
salt

Æggesnaps:
5 æg
1 dl creme fraiche (18 % fedt)
200 g frossen spinat
salt og peber
140 g revet mozzarella

Fremgangsmåde:
1. Bland alle ingredienserne til dejen sammen, og rul den ud på et let meldrysset bord. Læg den i en smurt tærteform (ca. 22 cm).
2. Prik bunden med en gaffel og bag den i ca. 10 min. ved 175 grader (alm. ovn).

Lav fyldet imens

Karamelliserede løg: 
1. Pil løgene og halvere dem. Skær i tynde skiver. 
2. Varm en pande godt op med smør og steg løg til de var farve på panden. Hav tålmodighed, da det godt kan tage en smule tid (10-12 min.)
3. Tilsæt balsamico og honning og rør rundt. Drys med salt. Tag panden af varmen. 

Æggesnaps:
4. Slå æggene ud i en skål og pisk det sammen med creme fraiche, salt og peber. Vrid det optøet spinat for væske og bland det med æggesnapsen. Tilsæt halvdelen af revet mozzarella.
5. Fordel æggesnapsen på den forbagte tærtebund. Top med karamelliserede løg og til sidst resten af mozzarellaen. 
6. Bag tærten i ovnen ved 200 grader (alm. ovn) i ca. 30 min.

Vil du have flere opskrifter på tærter?
Tærte med stegte svampe og aubergine
Tærte med græskar, grønkål og gedeost