Gør munden glad med denne spinatsalat der også byder på kikærter der er cremet ind i basilikumspesto og toppet med soltørrede tomater. Nemt, enkelt og smager bare skønt – perfekt som tilbehør til aftensmaden eller til din frokost.
Spinatsalat med kikærter
Ingredienser:
40 g babyspinat
4 spsk kikærter fra dåse
2 tsk basilikums pesto
1 gulerod
1 spsk hakkede soltørrede tomater i olie
10 mandler bagt i ovnen
Fremgangsmåde:
1. Skyld babyspinaten grundigt i et dørslag og lad det dryppe af. Tør derefter forsigtigt i et tørt viskestykke eller i køkkenrulle.
2. Dræn kikærterne for lagen og skyld dem under koldt vand, så lagen helt forsvinder. Vend dem i pesto.
3. Skræl guleroden og snit den i papirstynde skiver (brug evt. et mandolinjern)
4. Bland nu spinat, kikærter med pesto og guleroden sammen.
5. Top med soltørrede tomater og mandler.
0 Kommentarer
2 Pingbacks