Denne speltotto er et alternativ til den almindelig kendte risotto. Jeg har fundet inspiration fra en anden madblog og lavet lidt om på den. Perlespelt er fyldt med god næring og rig på kostfibre, så den er god mættende. Grøntsagerne bliver vendt i speltottoen til sidst, så du vil stadig kunne finde bid i den.
Opskriften vil du måde kunne bruge som tilbehør til fx en salat eller som hovedret. Denne version brugte vi som hovedret til aftensmaden, men prøv dig frem hvad der passer bedst hjemme hos dig. Grøntsagerne vil du også kunne skifte ud som du lyster, fx med champignons, gulerødder eller andet.
Speltotto med grøntsager (2 pers.)
Ingredienser:
½ løg
1 spsk olie
2 dl perlespelt
0,7 l grøntsags bouillon
160 g edamamebønner (frost)
90 g sukkerærter (frost)
Salt og peber
Fremgangsmåde:
1. Hæld de frosne grøntsager i en skål og overhæld dem med kogende vand. Hæld vandet fra når de er tøet op. Skær sukkerærterne i små stykker af ca. 1 cm.
2. Hak løget fint. Steg det i en gryde i olien i et par minutter.
3. Skyl perlespelt i en si i koldt vand og lad dem dryppe af.
4. Kom perlespelten ned i gryden og svits det i et par minutter.
5. Hæld ca. 2,5 dl. bouillon i gryden og lad det koge ind.
6. Når det er kogt ind tilsætter du ca. 1 dl ad gangen (til det er kogt ind) til al bouillon er brugt. Rør undervejs.
7. Når den sidste omgang bouillon er kogt ind tager du speltottoen af varmen og vender grøntsagerne i. Smag til med salt og peber.
Skriv et svar