IMG_5728Det blev ikke til meget salat i Malaga, så det er dejligt at komme hjem og fået lavet lidt af det. Denne salat har jeg ikke prøvet før, men den blev afprøvet i aften sammen med mørbrad og sweet potatos fritter. Resultat: Rimelig godt! Normalt synes jeg blomkål kan være lidt kedeligt, men med denne vinaigrette til, smager det ret godt.
Du kan udskifte og rette til i den som du synes. Mit forslag kunne være at tilføre stykker af kyllingekød og tage den med til frokost. Prøv dig frem og god fornøjelse med det!

Simpel blomkålssalat (2 pers.)
Ingredienser:
½ blomkålshoved
2 gulerødder
Solsikkekerne (til pynt)

Vinaigrette:
1 tsk dijonsennep
¼ dl olivenolie
¼ dl vand
1,5 tsk citronsaft
Salt og peber

Fremgangsmåde:
1. Rist solsikkekerne på en tør pande til de er gyldne og sæt dem til side.
2. Halvere blomkålshovedet og skær det i små mundrette buketter.
3. Kom det i et dørslag/si og skyl det grundigt. Lad det afdryppe.
4. Skræl gulerødderne og skær dem igennem på langs. Læg nu guleroden på et skærebræt med udskåret streg i midten og før skrælleren langs med guleroden så du får to finde strimler af gulerod. Gør det ved begge gulerødderne.
5. Bland ingredienserne til vinaigretten.
6. Kom blomkål og gulerod strimlerne i en skål og bland det hele sammen.
7. Overhæld salaten med vinaigretten og vend det grundt nogle gange så vinaigretten kommer over det hele.
8. Drys til sidst med ristede solsikkekerner og server.IMG_5712_Fotor_Collage