For nogle uger siden levede jeg som sagt på paleokost. Det betød lidt omlægning i morgenvanerne. Det blev nogle  morgner til disse paleopandekager i stedet for min sædvandlige morgenmad. De er super enkle, når man lige lærer opskriften at kende, og så smager de bare så godt! Med lidt æblemos, skyr og mandler på, så kan jeg love jer for, man får en dejlig smagelig morgenmad, man bliver helt glad af.
Brug dem når du synes, du skal have en ekstra god morgenmad eller på weekend brunchbordet.

Paleopandekager (5-6 stk)
Ingredienser:
2 æg
1 moden banan
1 tsk kanel
2-3 spsk kokosmel

Fremgangsmåde:
1. Pisk æggene godt sammen.
2. Del bananen i mindre stykker og mos den groft ned i æggene med et piskeris.
3. Kom kanel og kokosmel i og pisk det hele godt sammen.
4. Varm en pande op til middelvarme og steg pandekagerne gyldne på begge sider.
Serveringsforslag: hjemmelavede æblemos og skyr med hakkede mandler

IMG_6027