Morgenmad er næsten dagens bedste måltid, hvis det egentligt ikke er det bedste? Jeg elsker at eksperimenterer med forskellige udgaver af den, og her har jeg lavet en syrlig morgengrød, som smager af frisk appelsin og er samtidig sød. Den kan helt klart anbefales for at få en lidt anden smag en den traditionelle havregrød.
Morgengrød med appelsinjuice (1 person)
Ingredienser:
1 dl havregryn
1 ½ dl koldt vand
1 dl appelsinjuice
Blåbær
1 håndfuld mandler der har været i ovnen
½-1 tsk honning
2 spsk skyr
Fremgangsmåde:
1. Kom havregryn, vand og appelsinjuice i en kasserolle og kog det til en grød og har den rette konsistens. Sørg for at røre i det konstant, så det ikke brænder på.
2. Tag grøden af når den har den rette tykke konsistens og bland den med honning i en skål.
3. Top med hakkede mandler, blåbær og skyr.
Skriv et svar