IMG_5775I går havde jeg min familie til frokost og efterfølgende kaffe. Det stod på de hjemmelavede P-tærter og denne mandelkokos kage.
Den er taget direkte fra magasinet ’Spis bedre’, som efterhånden er et af mine ynglings magasiner. Det er så hyggeligt og inspirerende at sidde og kigge i deres blade.
Kagen minder lidt om en kokosmakroner i dejkonsistensen, hvilket jo ikke er helt dårligt. Med den friske syrlige frosting til den søde kage bliver det et ganske godt resultat. Den kan klart anbefales. Derudover skal den også have thumgs up for dens lethed at lave og kræver ikke særlig mange ingredienser.

Mandelkokos kage
Ingredienser:
4 æg
200 g mandelmel
200 g kokosmel
200 g sukker

Frosting:
200 g flødeost
100 g smør
150 g flomelis
Revet skal fra 1-2 lime

Fremgangsmåde:
1. Tænd ovnen på 200 grader.
2. Del æggene i blomme og hvide, og pisk blommer og sukker sammen i en skål. Vend mandelmel og kokos i.
3. Pisk æggehviderne til skum og vend dem forsigtigt i dejen.
4. Smør en springform (ca. 24 cm) og fordel dejen i formen. Sæt kagen midt i ovnen, og bag i ca. 35-40 min. Afkøl kagen i formen.
5. Frosting: Rør flødeosten blød i en skål. Kom smør og flomelis i, og pisk godt rundt med evt. en elpisker, til di har en blød jævn creme. Smør cremen på den afkølede kage og drys med revet limeskal over kagen. IMG_5801_Fotor_Collage