IMG_0805Der er en smule stille på bloggen for tiden, men det er simpelthen, fordi jeg nyder sommerferien i fulde drag og er ude og opleve en masse, så der bliver desværre ikke tid til at komme så meget i køkkenet. Jeg har dog taget mig tid til at lave en simpel tærte, der har en fremhævende smag af spinat og muskatnød, den er fast i teksturen og meget nem at bikse sammen.
Fyld kan du selvfølgelig udskifte alt efter din smag. Velbekomme!

Kyllingetærte med spinat, tomat og parmesan
Dej:
1 dl vand
¼ dl oliven olie
70 g grahamsmel el. rugmel
100 g hvedemel

Fyld:
2 kyllingefilet
400 g spinat, optøet
7 stk cherrytomater
40 g groft revet parmesan ost

Æggemassen:
4 æg
1 dl skyr
1 tsk muskatnød
Salt og peber

Fremgangsmåde:
1. Bland alle ingredienserne til dejen sammen, og rul den ud. Læg den i en tærteform (ca. 22 cm)
2. Prik bunden med en gaffel og bag den i ca. 10 min. ved 175 grader.
3. Skær kyllingebryst i mindre stykker og steg dem på en pande. Kom dem i bunden af en tærten.
4. Vrid den optøet spinat for vand og kom det ovenpå kyllingen.
5. Kom den revet parmesan ost oven på.
6. Pisk æggeblandingen sammen og fordel det over tærten.
7. Halvere cherrytomaterne læg dem på tærten.
8. Bag den i ovnen ved 200 grader i ca. 30 min

IMG_0792

IMG_0808