IMG_5424Det er en temmelig varm sommer, vi har i Danmark i år, så vi må jo have noget at køle os ned med. Jeg laver tit denne is, som hovedsagligt består af banan og kakao. Den er dejlig sød med kraftig smag af kakao og kan spises med god samvittighed. Lige til alle os chokoladeelskere.
Du kan sagtens varierer i dens indhold fx med eller uden peanutbutter eller udskifte chokoladestykkerne med noget andet.
God fornøjelse med den – håber den falder i din smag.

Kakaois med chokoladestykker (1 pers.)
Ingredienser:
1 moden banan
2 spsk kakao
1 spsk mælk
Evt. 1 tsk peanutbutter
Evt. chokolade

Fremgangsmåde:
1. Bræk banan i nogle stykker og kom den i en frysepose. Læg den i fryseren i nogle timer – gerne natten over så den er helt frossent.
2. Kom de frosne banan stykker i en minihakker og blend til det bliver en mos.
3. Tilsæt kakao, mælk og evt. peanutbutter til blend til en ensartet masse.
4. Kom massen i en beholder og tilføj små stykker af chokolade. Jeg brugte 70 % chokolade med knas fra Toms.
5. Luk beholderen og sæt isen i fryseren i ca. ½-1 time. Nyd den i det skønne danske sommervejr. IMG_5432