Jeg havde endnu flere havtorn i fryseren, så hvorfor ikke prøve dem i en dejlig havtornsmoothie sammen med sød appelsin og banan.
Mange er muligvis ukendt overfor det lille orange bær; havtorn. De er i sæson i september og oktober, men findes ikke sådan lige alle steder. De kan også findes i supermarkederne, men der er de at finde på frost. Når du blot lige plukker en fra en gren, er de meget sure, hvilket nok er for surt til nogen. Jeg synes dog, at de smager rigtig dejligt, hvis blot man kombinerer dem sammen med det rette.
Dette er en syrlig havtornsmoothie, hvilket er dejlig forfriskende og smagfuldt, men ikke for syrlig, da honningen og den modne banan afbalancere smagen med lidt sødme.
Havtorn indeholder et lille sort frø, som for nogen kan være træls at drikke, så disse kan selvfølgelig sies fra inden servering.
Havtorn smoothie med appelsin
2 personer
Ingredienser:
1 dl frosne havtorn
1 meget moden banan
2 dl skyr, naturel
1,5 tsk honning
Appelsin saft og skal fra ½ økologisk appelsin
Fremgangsmåde:
1. Kom alle ingredienser i en blender og blend til en ensartet masse.
2. Hæld smoothien på glas og serverer.
Er du også vil med smoothies, så prøv denne med ananas – den er virkelig lækker!
0 Kommentarer
1 Pingback