De mørke aftener kræver en dejlig varm suppe med en masse herlig næring. Den får du lige her! Denne gulerodssuppe er super nem at lave og har en afbalanceret smag af krydderier, men hvis du vil have mere spark i den, kan du med fordel tilføje lidt mere. Jeg anbefaler at du smager til, til sidst, så den bliver lige efter din mund.

Denne gulerodssuppe har udelukkende gulerod som fylde-grøntsag, hvilket egentligt skyldes jeg havde gulerødder jeg gerne ville have brugt. Man kan også erstatte noget at gulerod med kartoffel, hvis man har lyst til at lave en kombi.

Gulerodssuppe
4 personer

Ingredienser:
2 spsk olivenolie
1 løg
2 hvidløg
2 tsk karry
½ tsk chiliflager
¼ tsk spidskommen
½ tsk gurkemeje
1 tsk salt
850 g gulerødder
8,5 dl vand med 1 grøntsagsbouillonterning (tilsæt mere væske når du blender den, hvis du synes, den skal være mere tynd)
Citronsaft
Hyldeblomsteddike (eller æblecidereddike)

Fremgangsmåde:
1. Hak løg i grove tern og hvidløgene helt fint.
2. Skræl gulerødder og skær dem i grove tern
3. Varm en gryde med olivenolie og svits løg og hvidløg i ca. 3 min.
4. Tilsæt alle krydderierne og steg videre i ca. 1 minut.
5. Tilsæt gulerødderne og vand.
6. Lad det få et opkog og skru derefter ned til svag varme. Lad det simre i 20-25 min.
7. Blend suppen glat med en stavblender og smag til. Jeg kom lidt citronsaft og ca. 1 tsk hyldeblomsteddike i.

IMG_2322

Er du vild med hjemmelavede suppe? Så prøv også min rødbedesuppe eller min linsesuppe med grillede peberfrugt