Stop Spild Af Mad-Gulerodsmuffin med havregrød

IMG_5141
Kage, kage og atter kage. Jeg elsker at bage og lave kage og ikke mindst at nyde det efterfølgende. Synes der manglede noget kage her på bloggen, så nu skulle det laves.
Denne opskrift er lavet ud fra, at man står med en rest af havregrød, og hvad skal man så bruge den til? Man må absolut ikke smide den ud! Så hvorfor ikke putte den i en lækker kage og forkæle sig selv og skønne mennesker omkring dig.
Denne udgave kan også godt laves med squash, hvis det passer bedre :-)
God fornøjelse med dine kreationer!

Gulerodsmuffin med havregrød (8 stk)
Ingredienser:

130 g rest af havregrød
170 g gulerødder
100 g hakkede valnødder, hasselnødder eller mandler
120 g sukker
1 æg
100 g solsikkeolie
Ca. 100 g mel
Pålægschokolade

Fremgangsmåde:
1. Forvarm ovnen til 175 grader.
2. Riv gulerødderne i en skål.
3. Tilsæt hakkede valnødder, hasselnødder eller mandler, solsikkeolie, sukker og æg. Pisk det hele godt sammen.
4. Tilsæt havregrøden i blandingen og rør godt.
5. Tilsæt herefter mel til blandingen til den er tyktflydende.
6. Fyld blandingen op i muffinsforme så de er helt fyldte og bag dem i ca. 30 min.
7. Lige når de er kommet ud af ovnen lægger du pålægschokolade på hver muffin. Lad det smelte og glat chokoladen ud.
8. Lade dem køle af og nyd dem! :-)
IMG_5140

 

2 Kommentarer

  1. Karen

    Jeg laver normalt brød eller knækbrød af mine havregrødsrester. Prøvede så denne opskrift i dag. Den blev god.

    • suitfood

      Hej Karen.
      Det lyder da helt fantastisk! Det er jeg rigtig glad for at høre :-) Og rigtig god idé med at bruge grødrester i brød eller knækbrød. Tak for tippet ;-)

      Kh Trine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© 2023 Suitfood

Tema af Anders NorenOp ↑