IMG_5392
Mangler du en salat til aftensmaden, bestående af fx fisk, er denne et godt bud. Ingredienserne for sig kan ind i mellem være lidt kedelig at komme igennem, men når de blandes i denne salat og overhældes med dressingen fyldes munden med en lækker god smag. Du fornemmer både salt og stærk smag samt mærker knasende sprød fornemmelse fra gulerødderne.
Salaten tager ikke længe at blande sammen, og grøntsagerne kan du skifte ud som du lyster til netop dine favorit grøntsager.

Gulerod-bønne salat (2-3 pers)
Ingredienser:
200 g grønne bønner (frost)
180 g gulerødder
50 g edamamebønner (frost)
½ rødløg
½ dl solsikkekerner

Dressing:
1 spsk balsamico
¼ dl olivenolie
1 håndfuld frisk persille
Salt og peber

Fremgangsmåde:
1. Rist solsikkekerne på en tør pande til de er gyldne og hæld dem i en skål og sæt til side.
2. Hæld de grønne bønner og edamamebønner i en skål og overhæld dem med kogende vand.
3. Skræl gulerødderne og skær dem i små tynde stave.
4. Hæld vandet fra bønnerne når de er tøet op og overhæld dem med koldt vand. Lad dem afdryppe.
5. Bland gulerødder og bønner i en skål.
6. Balsamico hældes i en skål og olivenolien tilsættes langsomt under omrøring. Tilsæt hakket persille og smag til med salt og peber.
7. Fin hak rødløg og bland det med gulerødderne og bønnerne.
8. Vend dressingen med grøntsagerne og drys med de ristede solsikkekerner.

IMG_5383_Fotor_Collage