IMG_5366_Fotor_Collage

Denne opskrift er lavet ud fra kombinationer af andre opskrifter og med henblik på at lave nogle lækre grove boller men uden æg. Nogle kan desværre ikke tåle æg og går derfor glip af en del bagværk, men med disse boller kan man stadig nyde en varm bolle med smør (elsker vi vel alle sammen ;-) ). Bollerne er gode bløde og mættende. De er næringsrige, da de indeholder en del fibre fra både rugmel, havregryn og kornblandingen.

Hvis du lyster kan du også tilføje fx revne gulerødder, men det har jeg valgt at udelade denne gang.

Grovboller uden æg (ca. 25 boller)
Ingredienser:
150 g 3-Kornsblanding (5-Kornsblandinger kan også anvendes)
100 g hørfrø
3 dl kogende vand

4 dl lunkent vand
2 dl skyr
50 g gær
4 tsk sukker
2 spsk olie
1 tsk salt
200 g hvedemel
200 g havregryn
300 rugmel

Fremgangsmåde:
1. Kornblandingen og hørfrøene kommes i en skål og overhældes med 3 dl kogende vand. Blandingen skal trække 1 time, til kernerne er bløde.
2. Bland vand og skyr og opløs gær og sukker heri.  Hæld kornblandingen i og rør rundt.
3. Tilsæt olie og salt.
4. Kom hvedemel og havregryn i og rør godt rundt.
5. Bland rugmel i og rør godt rundt til en ensartete dej. Dejen må gerne være lidt klistret.
6. Lad dejen hvile under et viskestykke i ca. 45 min.
7. Drys hvedemel ud over bordet og ælt dejen godt på bordet. Ælt i ca. 10 min, så får du den mest optimale luftige dej.
8. Form ca. 25 boller og læg dem bagepapir på en bradepande.
9. Lad dem efterhæve i ca. 45 min. under et viskestykke.
10. Pensle med mælk og bag i en forvarmet ovn ca. 18-20 min. ved 220 grader (varmluft: 200 grader) IMG_5378_Fotor_Collage