Grillen er fundet frem igen, og så kan den jo lige så godt bruges til at tilberede ens grøntsager på. Dette er en let anret, som kan bruges som tilbehør sammen med andre serveringer. Jeg har med vilje ikke skrevet mængder på, da jeg tænker, det kommer an på hvor mange mennesker, der spiser med og hvad der ellers er serveret på bordet.
Grillede squash med feta
Ingredienser:
Squash
Olivenolie
Salt og peber
Feta
Fremgangsmåde:
1. Skyl og skær squash i skiver (ca. ½ – 1 cm tykkelse)
2. Pensle dem med olie på hver side og læg dem på en varm grill. Tilbered dem til de har fået grillstreger på begge sider.
3. Tag dem af grillen og krydder dem med salt og peber.
4. Læg nu feta mellem to skiver squash og anret på et fad.
0 Kommentarer
1 Pingback