Sommeren nærmer sig, så jeg har været i køkkenet for at lave is. Denne gang har jeg forsøgt mig med en yoghurt is med rabarber, som er lavet uden ismaskine. Dette kan godt lade sig gøre, bare man er opmærksom på isen under nedkøling. Jeg tænker at den også kan laves på en ismaskine, men jeg har desværre ikke kunne afprøve det, da jeg ikke ejer sådan en .

Det er en meget nem opskrift på hjemmelavede frozen yoghurt, da det blot er at lave en rabarberkompot med sukker og vanilje. Herefter skal det bare blendes med yoghurt og derefter i en beholder og på frys. I og med den ikke laves på ismaskine, kræver det at du selv lige må røre i den jævnligt under nedfrysningen.
Der bruges en yoghurt på 10 % fedt, hvilket er ret væsenligt, da en med mindre fedtindhold simpelthen vil blive for vandet, så kan kun anbefale at bruge en med 10 % fedt.

God sommer og god fornøjelse med at lave din egen frozen yoghurt!

Frozen yoghurt is med rabarber

Ingredienser:
325 g rabarber
80 g sukker
Korn af 1 stang vanilje
5 dl græsk yoghurt (10 %)

Fremgangsmåde:
1. Skyl rabarberne og skær enderne af. Skær dem i mindre stykker og kom dem i en gryde sammen med sukker, vaniljekorn og vaniljestang.
2. Kog det ved svag varme i ca. 10 min til de er møre under låg.
3. Lad kompotten afkøle helt. Fjern vaniljestangen.
4. Kom yoghurt og rabarberkompot i en blender og kør det til en ensartet masse.
5. Kom iscremen en tætlukket beholder med låg og stil den i fryseren. Rør i den ca. hver 15. min. under nedfrysningen (ca. 3-4 timer).

Tag den op 1-1 ½ time før den skal serveres.
IMG_3235

Flere sommerlige søde sager, så prøv også små jordbærtærter eller denne snack med vandmelon