Jeg stod og havde to citroner i overskud og ville gerne lave noget med dem. Jeg har aldrig prøvet at lave sorbet før, så det skulle da prøves. Denne opskrift er lavet med inspiration fra en anden fra nettet, hvor der også indgik andre ingredienser.
Jeg er normalt ikke den store tilhænger af lakrids-trenden, men synes faktisk lakridsen fungere ret godt sammen med
citrus smagen. Hvis du ikke er til lakrids, kan den sagtens undlades. God fornøjelse med dine kreationerne :-)

Citron-lakrids is (lille portion)
Ingredienser:
2 citroner
130 g sukker
1 dl vand
1,5 tsk Urtekrams lakridspulver

Fremgangsmåde:
1. Skær top og bund af citron og tag frugtkødet ud. Skær den evt. over så er det nemmere at få kødet ud. Kom det i en kasserollen
2. Tilsæt vand og sukker og lad det småkoge i 5 min.
3. Hæld blandingen over i en beholder med låg og sæt i fryseren.
4. Rør rundt i sorbeten ca. hver time.
5. Efter det har været på frys i 2 timer tilsætter du 1,5 tsk. lakridspulver og rør godt rundt.
6. Det tager ca. 5 timer før at det er helt frossent.