Kategori: Salater (Side 1 af 4)

Salat med bagt spaghettisquash, rosenkål og cremet feta

Spaghettisquash er måske en ny grøntsag for dig? Den har den fantastiske egenskab, at når man bager den i ovnen med lidt olie og salt, kan man skrabe fine små spaghetti strimler og bruge til sin kødsauce eller i salater mm. 

Den tilhører græskarfamilien og bliver faktisk også kaldt spaghettigræskar. 

Jeg stiftede bekendtskab med den for nogle år siden, og jeg glæder mig hvert år til, at det bliver græskar-sæson, for så er den til at få igen i supermarkederne. 
Den kræver så lidt, foruden et par gode muller og forsigtighed når den skal åbnes, da den har en hård skal at komme igennem. Men derefter er det piv let! 

Salat med bagt spaghettisquash, rosenkål og cremet feta             
Tilbehør til 4 personer         

Ingredienser:
1 spaghettisquash
3-4 spsk olivenolie
Salt
2 fed hvidløg
200-300 g rosenkål (Jeg brugte dem fra frost)
100 g feta (fx. Puck)

Fremgangsmåde:
1. Vær forsigtig, når du skal åbne den. Den har en hård skal og svær at skære over. Men forsøg og få den delt i to. Fjern kernerne og placerer dem på en bageplade med bagepapir med skærefladen opad. 
2. Pensl med olie og drys med salt og presset hvidløg. 
3. Bag det i ovnen ved 200 grader varmluft i ca. 50 min. til det er blødt og lækkert og kan lave spaghetti. 
4. Når der er ca. 20 min tilbage af bagetiden, kommes rosenkål på en bageplade med bagepapir. Drys med olie og salt og bage dem med den resterende bagetid.
5. Find en gaffel frem og så skal du i gang med at skrabe smagfuld kød ud af din spaghettisquash.  
6. Bland dine spaghettisquash med de stegte rosenkål og top med feta. 

Vil du prøve flere salater med græskar?

Rissalat med sæsonens grønne asparges og squash

En nem og fyldig rissalat med grønne grøntsager, nemlig squash og asparges. Den er med få ingredienser, men smager stadig rigtig godt. En salat du både kan bruge som tilbehør eller til frokosten. 

Jeg er ofte fan af salater med få ingredienser, da man dels ikke ender med en masse råvarer bagefter og derudover kan man sagtens få en masse smag i salaten, fx. ved at marinere det. Det kan måske lyde sjovt at skulle marinere en salat, men en marinade, eller måske nogen vil kalde det en dressing, gør virkelig underværker i en salat. Man kan variere den på mange måder, fx. ved at bruge forskellige krydderier eller mere eller mindre sennep.

Det gode ved en rissalat som denne er, at de giver en rigtig god mæthed, samt du kan varieres i dets indhold alt efter årstidens grøntsager. Ligeledes kan du bytte risene ud med fx quinoa eller lignende. 

Rissalat med sæsonens grønne asparges og squash
Måltid for 2 personer/tilbehør til 4 personer. 

Ingredienser:
2 dl brune ris/fuldkornsris
½ squash
½ bundt grønne asparges

Marinade:
2 spsk olivenolie
1 tsk sennep
1 spsk citron saft
1 tsk honning

Parmesanflager til topping. 

Fremgangsmåde:
1. Kog risene efter anvisning på pakken. Lad dem køle af. 
2. Vask squash og skær i tynde skiver eller i tynde bånd. Brug evt. et mandolinjern eller en tyndskræller. 
3. Den nederste ende brækkes/skæres af. Skær dem i små stykker af 0,5-1 cm. 
4. Bland ingredienserne til marinaden og bland det hele sammen. 
5. Anret i en skål eller på et fad og top med parmesanflager. 

Vil du have flere opskrifter på fyldige salater?
Speltsalat med linser, sød kartoffel og feta
Cous cous salat med bagt græskar, grønkål og soyaristede mandler
Quinoasalat med rucola, feta og falafel

Æggesalat

Der er ikke noget som en hjemmelavede pålæg og i dette tilfælde en lækker æggesalat, der vil passe rigtig godt på dit frokostbord. I denne æggesalat har jeg tilføjet en lille smule blegselleri for, at der er lidt at tygge i. Derudover har jeg også kommet lidt æble i for at give noget sødme, samt ligeledes, at der e list at tygge på. Æggesalaten er den lavet ret klassisk på creme fraiche og mayonnaise, men det kan byttes ud med andre alternativer, hvis du synes, at den bliver for fed. Eksempelvis bruger jeg også en gang i mellem hytteost.  

Æggesalaten er meget nem at lave og kan som altid, varieres og smages til som du synes. Andre krydderurter kan bruges fx purløg og evt. tilføje lidt kapers i. 

Rigtig god påske til alle :-)

Billede af æggesalat

Opskriften er til 3-4 personer

Ingredienser:
3 æg
1 spsk mayonnaise
2 spsk creme fraiche 18 %
1 tsk grov sennep
Salt og peber
½ tsk karry
¼ tsk gurkemeje
½ æble 
1 stilk blegselleri
1 spsk dild, hakket
1 spsk karse

Fremgangsmåde:
1. Kog æggene i 10 min. Kom dem i koldt vand. 
2. Pil æggene når de er kølet af og skær i små tern. 
3. Bland i en skål; creme fraiche, mayonnaise, sennep, karry og gurkemeje. Smag til med salt og peber. Bland det med æggene, samt små æbletern og blegselleri tern. 
4. Bland krydderurterne i. 
Nyd oven på et stykke rugbrød og evt. til din sild. 

Billede af æggesalat

Find flere opskrifter på hjemmelavede pålæg
Laksesalat
Mandelsmør med honning
Honningsmør

Cremet hvidkålssalat med frisk æble

Et hvidkål kan til tider være en træls grøntsag at komme igennem, men jeg har her lavet en simpel og cremet salat, som faktisk gør hvidkål dejlig spiselig. Det væsentlige, når man laver en salat som denne, ligger særligt i snittearbejdet. Nemlig få den skåret så fint som muligt og få din kål marineret i en smagfuld dressing. Det lyder måske sjovt at skulle marinerer kålen, da vi er vandt til at høre marinering i forbindelse med et stykke kød. Men marinade er også ret vigtigt, når man snakker salater, og særligt kålsalater som denne, da det ellers bliver meget ubehageligt at tygge i. I denne salat har jeg lavet en cremet dressing, der giver en god fedme. Hertil friske skiver af æble hvilket giver noget sødme og friskhed til salaten. 

Billede af cremet hvidkålssalat med frisk æble

Æggecremen, som dressing, består af et æg, som skal koges i ganske få minutter, end når vi normalt koger æg, og det er helt rigtigt! Det skal pilles og blendes med mayonnaise. Når man ikke koger ægget længere end ca. 3 minutter, er det fordi det sætter sig en smule men har stadig noget fedme, som bidrage til en cremet dressing.

Billede af cremet hvidkålssalat med frisk æble

Cremet hvidkålssalat med frisk æble
Tilbehør til 4 personer

Ingredienser:
550 g hvidkål
1 æble

Æggecreme:
1 æg 
1,5 spsk mayonnaise
¼ tsk eddike fx hvidvinseddike eller æbleeddike
½ tsk salt

Topping:
1 håndfuld bredbladet persille 
1 håndfuld mynte
Ristede nødder

Fremgangsmåde:
Æggecreme:
1. Kom ægget i en lille kasserolle med koldt vand. Bring i kog, og lad det koge i ca. 3 min.
2. Skyl ægget i koldt vand, og pil det.
3. Blend ægget sammen med mayonnaise og æblecidereddike til en glat creme. Smag til med salt og evt. mere eddike. 


4. Snit hvidkål helt fint. 
5. Snit æblet i tynde skiver eller tern. 
6. Bland hvidkål med æggecremen og vend derefter æble i. 
7. Hak urterne og vend 2/3 af dem i salaten og gem resten af dem til topping sammen med hakkede ristede nødder.

Billede af cremet hvidkålssalat med frisk æble

Vil du se flere lækre salater?
Blomkålsrissalat med ærter og fersken
Speltsalat med spidskål og stegte aubergine
Spinatsalat med kikærter

Laksesalat

Simpelt og lækkert! Det må man bare sige denne laksesalat er. Det er få råvarer, men nogle der harmonerer godt sammen og giver dig en gang luksus pålæg. 

Jeg har kommet små æbletern i, da de er med til at give en sødme og friskhed til den fede laks og creme fraiche. Du kan varierer grønt indholdet alt efter dine præferencer, fx kunne du også tilføje finthakket bladselleri, som også giv lidt mere bid til laksesalaten.   


Laksesalat har jeg brugt creme fraiche som mejeriprodukt – jeg tog en på 18 %. Det kan du smallere op eller ned som du synes. Jeg kan dog anbefale en på 18 %, da den har lidt fedme i sig, uden at bliver alt for fed. Hvis du lyster kan du også lave en kombination af creme fraiche og mayonnaise, ligesom i min æggesalat.

Laksesalat
2 personer

Ingredienser:
200 g varmrøget laks
4-6 spsk creme fraiche 18 %
½ rødløg
½ æble
Salt og peber
Citronsaft
Persille eller dild

Fremgangsmåde:
1. Pluk laksen i mindre stykker og bland med creme fraiche.
2. Pil løg og hak det fint. 
3. Skær æble i små tern. 
4. Bland løg og æble i laksesalaten og smag til med salt, peber og citronsaft.
5. Hak lidt persille eller dild og vend i laksesalaten. 

Følg med inde på min Instagram og se flere inspirerende madbilleder

Stegt broccoli med tofu og marineret kål

En simpel og enkel anretning, med stegt broccoli og tofu blandet med marineret spidskål. En ret som er meget nem at bikse sammen og er stadig fyldt med god smag og sprødhed. 

Tofu er kendt inden for det veganske og vegetariske køkken, da det nemlig er lavet på sojabønner. Hvis man eksempelvis, vil prøve at skære sit kødforbrug ned, så kan tofu bruges som erstatning til kød, da det har et højt indhold af protein.
Tofu er måske ikke et produkt for alle, men jeg kan anbefale at give det en chance, for hvis man får det tilberedt rigtigt, så er det faktisk ret lækkert! Tilberedning kunne være at marinere det i en dressing fyldt med smag fx. gomadressing eller et miks af soya og ingefær, så du får tilføjet noget smag til det. En anden tilberedning kunne være at stege det, som jeg gør i denne opskrift, da du derved får noget stegeskorpe og smag til det.  

Stegt broccoli med tofu og marineret kål
Tilbehør til 2 eller frokost til 1 person

Ingredienser:
100 g skærefast tofu
175 g broccoli
1 spsk sesamfrø
150 g spidskål
½ spsk olivenolie 
Salt og peber

Topping:
Hoisin sauce

Fremgangsmåde:
1. Skær tofu i mindre tern og steg dem gyldne på panden. 
2. Skyl broccoli og skær i mundrette buketter. Når tofuen er næsten færdig tilsættes broccoli og sesam. Steg videre i et par minutter. 
3. Skær spidskål helt fint og marinere med olie, salt og peber. Anret det i bunden af en dyb tallerken og top med stegt tofu og broccoli. Top med hoisin sauce. 

Vil du have flere bud på lækre salater, så hop ind lige her!

Quinoa salat med bagt græskar


Quinoa er rigtig god i salater og er med til at give noget mere fylde og mæthed i en salat. Salaten smager rigtig dejligt og har både en sødme fra græskar og gulerødder og en fedme fra feta, som harmonerer fantastisk sammen!


Quinoa er efterhånden velkendt herhjemme i Danmark. Det kan bruges som en erstatning for f.eks. ris. Det skal dog siges, at der er ikke den store forskel i næringsindhold, da de indeholder næsten sammen mængder af f.eks. kostfibre pr. 100 g. Så hvis det skal byttes ud, skal det være for mundfølelsens skyld, smag eller hvad du lige har tilgængeligt i køkkenskabet.

Quinoa salat med bagt græskar
Hovedret til 2 personer eller tilbehør til 4 personer.

Ingredienser:
1 dl quinoa
¼ – ½ hokkaido græskar
To håndfulde salat fx spinat eller/og rucola 
3 gulerødder
25-50 g feta
2 spsk pinjekerner

Fremgangsmåde:
1. Kog quinoa efter anvisning på pakken.
2. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
3. Skær græskar i store tern (du behøver ikke fjerne skrallen).
4. Skær gulerødder i stykker af 1-1 ½ cm. Kom græskar og gulerødder i en frost pose. Kom lidt olie i og ryst posen godt og få det blandet godt, så der kommer olie godt rundt på græskar og gulerødder.
5. Kom græskar og gulerødder på en bageplade beklædt med bagepapir og bag til det er mørt. Det tager ca. 20 min.
6. Varm en tør pande op og rist pinjekernerne gyldne. Læg dem til side på en tallerken.
7. Vask salat og tør det godt i et rent viskestykke eller brug en salatslynge.
8. Bland quinoa, salat og de bagte grøntsager. Bland det godt sammen.
Anret på fad/skål eller på to dybe tallerkner og top med feta og ristede pinjekerner.

Find flere opskrifter på lækre salater
Blomkålsrissalat med ærter og fersken
Perlebygsalat med syltede jordbær og mynte
Cous cous salat med bagt græskar, grønkål og soyaristede mandler

Blomkålsrissalat med ærter og fersken

En fyldig og mættende blomkålsrissalat med en helt masse smag! I stedet for kun at lave en salat med ris har jeg erstattet lidt af det med blomkålsris, som konsistensmæssigt fungere rigtig godt sammen. Blomkål er netop også i sæson nu, så det er med at nyde det nu, hvor det smager allerbedst.

Blomkålsrissalaten kan du både spise som et hovedmåltid, da den har gode mættende fibre, men den kan også spises som tilbehør til f.eks. et stykke grillet kød. Derudover kan du variere salaten, lige som du lyster alt efter, hvad du har i køleskabet.

Blomkålsrissalat med ærter og fersken 
Hovedret til 2-3 personer

Ingredienser:
150 g brune ris
½ blomkål
75 g ærter
1 fersken
2 gulerødder

Vinaigrette:
1 spsk olivenolie
1 spsk eddike
1 spsk honning
½ tsk sennep
salt og peber

Topping:
Ristede frø eller kerner

Fremgangsmåde:
1. Kog risene efter anvisning på pakken.
2. Vask blomkål og skær i 4 dele. Riv på den grove side at rivejernet eller kør det i en foodprocessor/minihakker, til du får en couscous/ris lignende konsistens.
3. Skær gulerødder og fersken i tern.
4. Rør vinaigretten og bland den med ris, blomkålscouscous, ærter, gulerødder og fersken.
5. Anret i en skål og top med ristede frø eller kerner. Jeg brugte ristede boghvedekerner.

Få opskrifter på flere lækre salater
Rissalat med sæsonens grønne asparges og squash
Quinoasalat med bagt græskar
Perlebygsalat med syltede jordbær og mynte

Perlebygsalat med syltede jordbær og mynte

// Reklame
Vi har fået en lille snært af, at det snart er sommer, og sommer er altid fyldt med smagfulde søde danske jordbær. Disse kan også bruges til andet end dessert, nemlig give sødme til en lækker fyldig salat som denne perlebygsalat. Jeg har marinerede dem i lidt eddike, så de får en smule syrlighed.
En perlebygsalat der smuk for øjet med flotte farver af måde grøn og rød – mere sommerligt bliver det næsten ikke.

Det flotte salatbestikket er fra Global, og er deres nye og fine serie. Sættets design tager udgangspunkt i looket fra de kendte og populære Global-knive og synes det er meget stilfuldt. Smukt til en flot og farvelig sommersalat. Skriv endelig i kommentarfeltet neden for, hvis I ønsker det præcis navn på salatsættet.

Perlebyg salat med syltede jordbær og mynte
Ingredienser:
3 dl perlebyg
300 g jordbær
2 spsk hyldeblomsteddike
Salt og peber
100 g ærter
75 g feta tern
En håndfuld mynte

Dressing:
1 spsk æblecidereddike
2 spsk olivenolie
1 spsk sirup
Salt

Fremgangsmåde:
1. Skyl jordbærrene og fjern blomsten. Lad dem afdryppe og tør dem let af med køkkenrulle. Skær jordbærrene i skiver og kvarte, alt efter du ønsker i din salat.
2. Bland en marinade af 2 spsk. hyldeblomsteddike med lidt salt og peber. Læg jordbærrene deri og lad dem trække på køl i ca. 30 min.
3. Skyl perlebyg grundigt i lunkent vand. Hæld dem i 5 dl letsaltet kogende vand. Kog dem ved svag varme i ca. 15 min. Tages af varmen og trækker yderligere 5 min. Lad dem køle af. Evt. skyl under koldt vand så de bliver hurtigere kolde.
4. Bland alle ingredienserne til dressing.
5. Hak myntebladene.
6. Bland dressingen med perlebyg. Bland syltede jordbær, ærter, feta og mynte i. Kom din salat på et stort flot fad eller i en skål og serverer.

Vil du se flere opskrifter med jordbær?
Sommer overnight oat med kefir
Små jordbærtærter

Fyldig salat med blomkålscouscous, bagte gulerødder og hummus

Har du et mål om en ugentlig kødfri dag i 2018? Så er der inspiration at hente lige her! Du får opskriften på en fyldig og smagfuld salat med bl.a. blomkålscouscous, og andre skønne grøntsager i både rå og bagt format.
Jeg er vild med bagte gulerødder, men hvis du er mere fan af en anden bagt grøntsag eller lave et bagt rodfrugtmix, kan du også sagtens gøre dette. Jeg har bevidst ikke skrevet, hvordan det skal anrettes, da jeg synes det skal være op til din frie fantasi og lyst, men jeg har blot givet nogle bud på, hvordan det kan gøres.

Billede af fyldig salat med blomkålscouscous, bagte gulerødder og hummus
Hummusen er meget classic, dog kan du spice den op med lidt karry og spidskommen, hvis du er til den lidt mere stærke udgave. Jeg har tilsat ristede solsikkekerner, da jeg synes de giver en dejlig nøddesmag til hummusen.

Fyldig salat med blomkåls couscous, bagte gulerødder og hummus
Ingredienser:
¾ blomkål
8 tørrede dadler
250 g gulerødder
2 håndfuld frisk spinat

Hummus:
1 dåse drænede kikærter
4 spsk olivenolie
1 fed hvidløg
1 spsk ristede solsikkekerner
½ tsk salt
1 spsk citronsaft
¾ dl vand

Dressing:
2 spsk olie
½ tsk sennep
1 tsk flydende honning
1 tsk citronsaft
Salt og peber

Fremgangsmåde:
1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
2. Vask gulerødderne og skær i dem i skiver, ca. 1 cm tykkelse. Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir og fordel olie over dem, så det er godt fordelt. Drys med salt og peber. Bag i 20 min.
3. Skyl og tør blomkålen. Skær den i mindre stykker og kom i en minihakker eller lignende. Kør til du får en rasp/cous cous lignende konsistens. Hvis du ikke har en minihakker kan den grove side af et rivejern også sagtens bruges. Kom blomkåls couscous over i en skål.
4. Bland alle ingredienserne til dressing og bland med blomkåls couscous.
5. Skær dadler i små skiver og fordel i din blomkålscouscous.

Hummus:
6. Blend alle ingredienserne til hummus og smag til med salt og citrus.

Servering:
Når du skal serverer din salat, kan du blande det hele sammen i en stor flot skål, anrette på et stort fad eller på mindre tallerken, med en stor klat hummus i midten, som vist på billedet.
Tilbehør kan du varierer som du lyster, men jeg kan klart anbefale falafel.

Billede af fyldig salat med blomkålscouscous, bagte gulerødder og hummus

Flere smagfulde salater
Quinoasalat med bagt græskar
Perlebygsalat med syltede jordbær og mynte
Speltsalat med linser, sød kartoffel og feta

« Ældre indlæg

© 2023 Suitfood

Tema af Anders NorenOp ↑