Denne banangranola er helt klart min yndlings, og jeg laver stort set altid denne, da den er super nem at bikse sammen og smager fantastisk! Den er fyldt med knas og dejlig sød. Jeg lover dig, at du får en mega crunchy granola! og hvem vil ikke have det ;-) 
Det gode ved at lave sin egen granola er netop, at du kan blande lige det i, du ønsker eller har i køkkenskabene og du ved 100 %, hvad der er i den ☺

Billeder af Banangranola

Billeder af Banangranola
Jeg brugte en blanding af bygflager og havregryn, men disse kan skiftes ud som du ønsker, hvis du har en anden kornsort eller blot kun ønsker at bruge havregryn.

Banangranola med kokos, kerner og kærlighed
Ingredienser:
2 modne bananer
30 g kokossirup (andet slags sirup kan også bruges)
100 g bygflager
100 g havregryn
1 knivspids salt
½-1 tsk kanel
30 g kokosmel
35 g græskarkerner
35 g solsikkekerner
60 g mandler
3 spsk tørrede bær (jeg brugte en blanding af rosiner og gojibær, men f.eks. ville tranebær også være gode i)

Fremgangsmåde:
1. Tænd ovnen på 150 grader varmluft.
2. Mos bananerne grundigt i en skål og rør det godt rundt med sirup.
3. Bland alle de øvrige ingredienser i undtagen de tørrede bær. Blandt det godt rundt.
4. Beklæd en bageplade med bagepapir og vend granolaen ud på. Bag det i ca. 25-30 minutter. Rør rundt i det 2-3 gange i løbet af bagetiden. Hold øje med det undervejs så det ikke bliver alt for mørkt.
5. Lad det afkøle og bland de tørrede bær i. Opbevar i en lufttæt beholder.

Billeder af Banangranola

Billeder af Banangranola

 

Vil du have flere opskrifter på crunchy granola?
Granola deluxe
Granola med kakao
Efterårsgranola med græskar og æblemos