Stegt blomkål er absolut en favorit hos mig inden for grøntsagsverdenen! Det er en simpel og nem varm salat til hverdagen der passer til stort set alt tilbehør. Du kan krydre blomkål, som du lyster og evt. drysse med sesamfrø eller saltede nødder, når du skal serverer. Jeg har her lavet det i ovnen, men hvis det skal gå lidt hurtigere, kan du også varme en pande op med olie og smør og stege dem til de er gyldne. 

Jeg har lavet en nem urtedressing til, som er lavet på skyr. Men dette vil også kunne skiftes ud med fx. creme fraiche, eller hvad du bedst kan lide. 

Bagt blomkål med urtedressing 
2 pers.

Ingredienser:
½ blomkålshoved
1-2 spsk olivenolie
salt og peber

Dressing:
150 g skyr
1 tsk tørret timian
1 tsk tørret oregano
1 tsk tørret basilikum
2 tsk hyldeblomsteddike
1 tsk citronsaft
Salt

Fremgangsmåde:
1. Skær buketterne af blomkålshovedet og vask dem grundigt.
2. Bland dem med olivenolie og kom dem i et fad. Krydder med salt og peber.
3. Bag ved 200 grader i ca. 30 min til de er blevet gyldne.
4. Bland alle ingredienserne til dressingen og husk og smag til undervejs.
IMG_1972

Andet grønt tilbehør, så prøv: Bagt butternut squash med grønkål, bulgur og æg eller crunchy blomkål