Quinoa er rigtig god i salater og er med til at give noget mere fylde og mæthed i en salat. Salaten smager rigtig dejligt og har både en sødme fra græskar og gulerødder og en fedme fra feta, som harmonerer fantastisk sammen!


Quinoa er efterhånden velkendt herhjemme i Danmark. Det kan bruges som en erstatning for f.eks. ris. Det skal dog siges, at der er ikke den store forskel i næringsindhold, da de indeholder næsten sammen mængder af f.eks. kostfibre pr. 100 g. Så hvis det skal byttes ud, skal det være for mundfølelsens skyld, smag eller hvad du lige har tilgængeligt i køkkenskabet.

Quinoa salat med bagt græskar
Hovedret til 2 personer eller tilbehør til 4 personer.

Ingredienser:
1 dl quinoa
¼ – ½ hokkaido græskar
To håndfulde salat fx spinat eller/og rucola 
3 gulerødder
25-50 g feta
2 spsk pinjekerner

Fremgangsmåde:
1. Kog quinoa efter anvisning på pakken.
2. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
3. Skær græskar i store tern (du behøver ikke fjerne skrallen).
4. Skær gulerødder i stykker af 1-1 ½ cm. Kom græskar og gulerødder i en frost pose. Kom lidt olie i og ryst posen godt og få det blandet godt, så der kommer olie godt rundt på græskar og gulerødder.
5. Kom græskar og gulerødder på en bageplade beklædt med bagepapir og bag til det er mørt. Det tager ca. 20 min.
6. Varm en tør pande op og rist pinjekernerne gyldne. Læg dem til side på en tallerken.
7. Vask salat og tør det godt i et rent viskestykke eller brug en salatslynge.
8. Bland quinoa, salat og de bagte grøntsager. Bland det godt sammen.
Anret på fad/skål eller på to dybe tallerkner og top med feta og ristede pinjekerner.

Find flere opskrifter på lækre salater
Blomkålsrissalat med ærter og fersken
Perlebygsalat med syltede jordbær og mynte
Cous cous salat med bagt græskar, grønkål og soyaristede mandler