Hørfrø bollerDisse hørfrø boller er mine ynglings morgenboller til den hyggelige morgenkaffe i weekenden. De er dejlig saftige og bløde indeni og smager skønt med brie og appelsinmarmelade på. De kan både bages ved varmluft ovn eller almindelig ovn. Forskellen er, at ved varmluft ovn får du en mere hård skal, men stadig en blød bolle inden i.

Derudover bidrager de også med fuldkorn, hvilket er vigtigt i vores kost, da vi har behov for kostfibre, vitaminer og mineraler. Fuldkorn er godt, da vi spiser mindre og derved kan holde vægten i balance. Desuden bidrager fuldkorn til en bedre fordøjelse.

Hørfrø boller 16 stk.
Ingredienser:
150 g 3-Kornsblanding (5-Kornsblanding kan også sagtens bruges)
100 g hørfør
3 dl kogende vand

2 dl kærnemælk (andre mejeriprodukter kan også bruges fx. 1 dl. skyr + 1 dl. mælk)
25 g gær
1 æg
10 g salt
3 tsk honning
25 g flydende margarine
425 g mel (brug gerne halv rugmel/grahamsmel og halv hvedemel)

Fremgangsmåde:
1. Kornblandingen og hørfrøene kommes i en skål og overhældes med 3 dl. kogende vand. Blandingen skal trække 1 time, til kernerne er bløde.
2. Kærnemælken hældes i blandingen.
3. Gæren tilsættes og opløses.
4. Salt, honning, æg og margarine blandes i.
5. Melet kommes i lidt ad gangen. Dejen må gerne være klistret.
6. Dejen æltes så godt som muligt trods den klistre en del.
7. Lad dejen hvile under et viskestykke i ca. 45 min.
8. Derefter slås dejen ud på bordet og æltes godt igen. Dejen deles i ca. 16 boller og lægges på en bageplade.
9. Lad bollerne efterhæve under et viskestykke i ca. 45 min.
10. Pensel bollerne med æg eller mælk og bag dem i en forvarmet ovn i ca. 16 min ved 220 grader (varmluft: 200 grader)