IMG_6828Til jul hører altid rødkål. Jeg har her lavet en lun rødkålssalat, som er meget nem og hurtig at lave og så smager den dejlig sødt. Jeg valgte at komme æble i, men en klassiker kunne også være at prøve med appelsin, hvilket helt sikkert også er et hit.

Jeg ved ikke, om den går på julebordet d. 24. december, men jeg har da tænkt mig at udfordre min familie med den, og se om den ikke også går rent hjem hos dem, for min mund bliver kun glad af den.

Lun rødkålssalat (1 pers.)
Ingredienser:
125 g rødkål
1 lille æble
½ spsk karamelliserede eddikesirup (prøv også bare med andre typer af eddiker fx. rødvinseddike)
olie til stegning

Fremgangsmåde:
1. Skær rødkålen i fine strimler.
2. Fjern kernehus fra æblet og skær det i både.
3. Steg rødkålen i ½ spsk olie i ca. 3 min.
4. Tilsæt æblebåde, karamelliserede eddikesirup, salt og peber og lad det yderligere steg i ca. 3 min.
IMG_6826

IMG_6830