rødebede2
Frikadeller behøver ikke altid bestå af kød. Jeg prøver lidt at slå et slag for at kødretter ind i mellem godt kan erstattes af grøntsager og i dette tilfælde rødbede.
Stort set alle fødevarer der krydders lidt og steges på en pande, smager efter min mening rigtig dejligt. Udover rødbede har en flot farve, er den også fyldt med god næring og hører ind under kategorien af grove grøntsager, som vi også skal huske at have en del af.

Rødbedefrikadeller (2 pers.)
Ingredienser:
2 rødbeder (1 stor og 1 mellem)
2 æg
2 dl havregryn
1 spsk HUSK (kan erstattes med fx grahamsmel eller alm. mel)
1 spsk oregano
1 fed hvidløg
Salt og peber

Fremgangsmåde:
1. Skyl og skræl rødbede. Riv på den grove side af rivejernet.
2. Bland rødbede, æg, knust hvidløg og krydderier i en skål og rør godt sammen til en fars.
3. Varm en pande op til lidt overmiddel varme og stegfrikadellerne på begge sider til de er gyldne.

Server sammen grøn salat, fisk eller andet.

rødbede3

frikadeller1