En fyldig salat med bl.a. sød kartoffel og fyldt med smag og rig på gode råvarer. Den gør alle dine smagsløje glade, da du både får det søde, salte, umami og det lidt bitre fra kålen samt syrligheden i dressingen. Derudover toppes den med ristede solsikkekerner, som giver knas til salaten. Ofte forsøger jeg at tænke alle smagsløj ind i en ret, når jeg laver mad, da jeg ønsker, at man sidder tilbage med en tilfredsstillelse, når man har spist sit måltid.


Råvarerne er der mulighed for at varierer, hvis du f.eks. har almindelig svampe liggende i køleskabet i stedet for portobellosvampe eller eventuelt vil brug en anden rodfrugt f.eks. bagte jordskokker eller rødbede, som også begge bliver søde, når de bages, i stedet for sød kartoffel. Du kan sagtens bruge salaten som en hovedret, da der er masser af fylde og mæthed i den, men den kan også serveres som tilbehør. Her tænker jeg, at et stykke kyllingefilet, vil gør sig godt til.

Sød kartoffel salat med stegte portobellosvampe og grønkål
Ingredienser:
300 g sød kartoffel
2 spsk olivenolie
Salt og peber

150 g grønkål
2 portobellosvampe
1 stor spsk smør
Feta (Puck-ost)
2 spsk ristede solsikkekerner

Dressing:
4 spsk olivenolie
1 spsk vand
1 tsk grov dijon sennep
1 tsk citronsaft
1 tsk honning
Salt og peber

Fremgangsmåde:
1. Skræl sød kartoffel og skær i tern ca. 1 x 1 cm. Fordel dem på en bageplade belagt med bagepapir og fordel olien udover så det kommer på alle tern. Drys med salt og peber. Bag dem ved 200 grader varmluft i 25 min.
2. Fin snit grønkål og rør dressingen sammen. Fordel den ud over grønkål og lad den står og trække ved stuetemperatur.
3. Skær portobellosvampe i tern og steg dem på en pande i lidt smør. Steg til de er møre og gyldne. Giv dem en smule salt.
4. Kom grønkål på et fad eller i en skål og bland med de stegte svampe og bagte sød kartofler. Top med feta og ristede solsikkekerner.

Vil du se flere lækre salater?
Couscous salat med bagt græskar, grønkål og soyaristede mandler
Speltsalat med linser, sød kartoffel og feta
Speltsalat med spidskål og stegte aubergine