Snackbarer som er fyldt med lækre sager, bl.a. poppet quinoa – kender du det? Snackbaren er toppet med et tykt lag mørk chokolade – en god hapser til den søde tand!

De er meget nemme at bikse sammen og på et øjeblik, så er der en snack til dig.
Disse snackbarer er sødet med honning, og man må bare sige at sød honning med salt crunchy peanutbutter kombineret med knasende poppet quinoa og lige toppet med bitter tykt lag chokolade, det er altså en ret god kombi ;-) 
Poppet quinoa fandt jeg i Søstrene Grene, men har også set det som en SPOT varer i fx Netto. Jeg har brugt den fra Toftkærgaard, men jeg kan se, at Biogan og andre producenter også har det i deres sortiment. Og mon ikke at man faktisk også kan lave det selv.

Jeg har lavet dem som snackbarer, men du vil også sagtens kunne rulle dem til små kugler, bage dem og derefter overtrække dem med chokolade. Den variant har jeg også forsøgt mig med og passer godt på et kaffe/kage bord, som en lille choklade-hapser. 

Snackbarer med poppet quinoa og peanutbutter
5 barer 

Ingredienser:
25 g poppet quinoa
50 g havregryn
2 spsk flydende honning (jeg brugte akacie honning)
1 spsk peanutbutter

40 g mørk chokolade
1 tsk smør

Fremgangsmåde:
1. Kom alle ingredienserne i en skål og røre det hele godt sammen. 
2. Find en passende form frem og pres det hele godt sammen. 
3. Bag det i 7-8 min. ved 200 grader (alm. ovn) til det er lidt gyldent på toppen. Lad det afkøle. 
4. Smelt chokoladen sammen med smørren og smør det på toppen. 
5. Sæt på køl til chokoladen sætter sig og skær i passende små snack stykker. 
Opbevar dem i køleskabet. 

Andre lækre søde sager