Side 2 af 25

Laksesalat

Simpelt og lækkert! Det må man bare sige denne laksesalat er. Det er få råvarer, men nogle der harmonerer godt sammen og giver dig en gang luksus pålæg. 

Jeg har kommet små æbletern i, da de er med til at give en sødme og friskhed til den fede laks og creme fraiche. Du kan varierer grønt indholdet alt efter dine præferencer, fx kunne du også tilføje finthakket bladselleri, som også giv lidt mere bid til laksesalaten.   

Laksesalat
2 personer

Ingredienser:
200 g varmrøget laks
4-6 spsk creme fraiche 18 %
½ rødløg
½ æble
Salt og peber
Citronsaft
Persille eller dild

Fremgangsmåde:
1. Pluk laksen i mindre stykker og bland med creme fraiche.
2. Pil løg og hak det fint. 
3. Skær æble i små tern. 
4. Bland løg og æble i laksesalaten og smag til med salt, peber og citronsaft.
5. Hak lidt persille eller dild og vend i laksesalaten. 

Kokostærte

Denne lækre søde kokostærte er meget nem at lave og får muligvis dine smagsløj hen på en anden klassisk kage ;-) Jeg har taget, alt det vi alle elsker ved denne kage og kombineret den her med en sprød mørdej. Den smager så skønt og har masser af skøn crunch. Kan du gætte hvilken kage jeg er blevet inspireret af? Ellers er der et direkte hint lige her ;-)  

Ristede kokosflager, må jeg indrømme lige har fundet min begejstring igen, for waou det er jo virkelig lækkert. Så skøn en sødme og samtidig sprød og crunch. Jeg bruger dem ofte også som topping på min havregrød, men de kan også peppe en salat lidt op. 

Kokostærte

Ingredienser:
Mørdej:
200 g hvedemel
100 g smør, stuetempereret
75 g flormelis
½ æg 

Kokosfyld:
75 g kokosmel
75 g ristede kokosflager
100 g smør
150 g brun farin

Fremgangsmåde:
1. Smuldre smør med de tørre ingredienser til det ligner som brødkrummer. Brug gerne en gaffel, så du har så lidt håndkontakt med dejen som muligt. Saml dejen med let sammenpisket æg. Dejen skal kun lige akkurat samles, så den er ensartet. 
2. Pak dejen ind og lad den hvile i køleskabet i 30 min. 

Lav fyldet i mens:
3. Smelt smør og brun farin i en gryde. Vend kokos heri. Lad det boble en smule, men det må ikke brænde på.


4. Rul dejen ud på et bord med et tynd lag mel. Vær opmærksom på at rykke lidt rundt med dejen hele tiden, så den ikke kommer til at sidde fast i bordet. 
5. Smør din form med lidt smør og kom den udrullet dej heri. Tryk dejen let på plads i formen. 
6. Tryk bunden med en gaffel og forbag tærtebunden ved 200 grader (alm. ovn) i 10 min. 
7.  Fordel kokosfyldet på den forbagte tærtebund og bag den færdig i ovnen i 8-10 min. 

Grønkålscurry med linser, speltkerner og frisk æble

Denne curry er meget enkel og nem at lave. På blot ca. 20 minutter har du en velsmagende ret, som endda også er fyldt med dejlig grønkål. Den passer helt perfekt til de kolde grå dage, hvor der skal hygges indendørs med dejlig mad. 

Linserne og speltkerner kan du selvfølgelig koge selv, men jeg valgte den nemme løsning og købte dem færdigkogt. Nogen gange skal det være nemt, og jeg må indrømme, at det er da lidt smart, at de kan købes klar til brug. 

Grønkålscurry med linser, speltkerner og frisk æble
4 pers. 

Ingredienser:
1 løg
2 cm ingefær
2 fed hvidløg
2 spsk. olie
2 tsk. stødt koriander
½ tsk. gurkemeje
2 spsk. garam masala
450 g frossen eller frisk grønkål
1 dl fløde 
2 dl grøntsagsboullion
2 dl creme fraiche 9 %
1 dåse grønne linser
70 g kogte speltkerner
Salt og friskkværnet peber
Hvidvinseddike  

Servering:
Sprøde kikærter eller andre ristede/saltede nødder
Friske æbletern
Frisk persille

Fremgangsmåde:
1. Pil og hak løget fint.
2. Pil hvidløg og riv det fint. Riv ingefær fint.  
3. Svits løg, hvidløg og ingefær i olie i en gryde.
4. Tilsæt alle krydderierne, og vend godt rundt. Lad dem riste med 2-3 min. 
5. Kom grønkålen (frisk eller optøet eller frossen), fløde og bouillon i gryden, og bring det i kog. Lad retten simre i 10 min., inden creme fraiche røres i saucen. 
6. Tilsæt dernæst kogte linser og/eller speltkerner.
7. Smag til med salt, peber og hvidvinseddike. Top med sprøde kikærter, små æbletern og frisk persille. 

Deluxe drømmekage med hvid chokolade

Jeg fik enormt meget lyst til at bage drømmekage, men synes den skulle have et lille bitte twist. Derfor er der kommet sprøde kokosflager i toppingen og lidt hvid chokolade i bunden. Smagskombination af (ristet) kokos og hvid chokolade er virkelig lækker! Den hvide chokolade er karamelliserede en smule, hvilket ikke gør den mindre god. 

Kokosfyldet på toppen er lavet med halv groft kokosmel og ristede kokosflager. Der fungere rigtig godt, da der kommer lidt mere crunch sammenlignet med den traditionelle drømmekage, samt lidt mere at tykke på, hvilket jeg synes passer rigtig godt til sandkage bunden. Og bare rolig, der er ikke sparet på kokosfyldet, så dette er ikke en opskrift, hvor du behøver at lave dobbeltportion af kokosfyldet ;-) 

Drømmekage med hvid chokolade

Ingredienser:
Bund: 
4 æg
300 g sukker
100 g smør, smeltet
2 dl mælk
330 g hvedemel
2 tsk vaniljsukker
2 tsk bagepulver
100 g hvid chokolade

Kokosfyld:
200 g smør
150 g kokosmel
150 g ristede kokosflager
300 g brun farin

Fremgangsmåde:
1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
2. Smelt smørret i en kasserolle og tilsæt mælk. Sæt det til side.
3. Pisk æg og sukker lyst og luftigt til en æggesnaps.
4. I en anden skål blandes mel, vaniljesukker og bagepulver sammen.
5. Sigt melblandingen i dejen skiftevis med smør/mælkeblandingen. 
6. Hak chokoladen groft og vend den i en lille smule hvedemel, så chokolade stykkerne ikke falder til bunds i kagen. Vend chokoladestykkerne i dejen.    
7. Kom dejen i en springform beklædt med bagepapir og bag kagen i 20-25 minutter, til den er næsten færdigbagt.

Fyld:
Imens kagen er i ovnen laves kokosfyldet. 
8. Smelt smør og brun farin i en gryde. Vend kokos heri. Lad det boble en smule, men det må ikke brænde på. 
9. Sæt ovnen på 200 grader varmluft. 10. Fordel kokosfyldet på kagen og bag yderligere i 8-10 min. 

Tærte med pulled pork og cheddar

Det blev lige til endnu en tærteopskrift til bloggen, men jeg havde lige en idé, der skulle afprøves, og det blev ret lækkert, så kunne ikke lade være med at dele opskriften med jer. 
Pulled pork bruger de fleste muligvis ofte i en burger, men jeg tænkte, hvorfor ikke forsøge sig med det i en tærte med cheddar og smukke røde grøntsager. 

Jeg bruger den samme tærtebund, som jeg har brugt i tidligere opskrifter, da jeg synes den fungere rigtig godt, den er meget nem og lave, og så indeholder den også en smule fibre fra havregryn.
Pulled pork kan altid skiftes ud med anden type kød, hvis du har en anden rest af en steg eller lignende.  

Tærte med pulled pork og cheddar

Ingredienser:

Tærtedej:
1 dl vand
¼ dl olie
80 g havremel (blendet havregryn)
100 g hvedemel

Fyld:
100 g pulled pork
100 g cherrytomater
1 snackpeber
1 lille rødløg 

Æggesnaps:
5 æg
1 dl creme fraiche (18% fedt)
salt og peber
140 g revet cheddar

Fremgangsmåde:
1. Bland alle ingredienserne til dejen sammen, og rul den ud på et let meldrysset bord. Læg den i en smurt tærteform (ca. 22 cm)
2. Prik bunden med en gaffel og bag den i ca. 10 min. ved 175 grader (alm. ovn).

Lav fyldet imens:
3. Pil rødløg og halvere. Skær i tynde skiver. 
4. Fjern kerner fra snackpeber og halvere og skær i tynde skiver.
5. Varm en pande op med olie på. Steg løg og peberfrugt i et 3-4 min ved høj varme. 
6. Fordel halvdelen af de stegte løg og peberfrugt på den forbagte tærtebund. 

Æggesnaps:
7. Slå æggene ud i en skål og pisk det sammen med creme fraiche, salt og peber. Tilsæt af revet cheddar. 
8. Kom æggesnapsen ovenpå. Top plukket pulled pork, resten af de stegte løg og peberfrugt og  halverede cherrytomater. 
9. Bag tærten i ovnen ved 200 grader (alm. ovn) i ca. 30 min. 

Tærte med karamelliserede løg, spinat og mozzarella

Denne tærte er en af min absolut yndlings tærte, især pga. af de karamelliserede løg, som har en fantastisk smag sammen med spinat og mozzarella. 

Jeg brugte almindelig løg, men hvis du har rødløg liggende, kan de også sagtens bruges – ingen problem! 

Tærtebunden er meget nem at bikse sammen og har endda fået sneget en anelse fuldkorn ind ;-) Jeg er vild med at lave tærte, da det er nemt og faktisk også, fordi det er så lækkert at have med i madpakken dagen efter. Denne tærten kan både nydes lun eller dagen i madpakken!   

Tærte med karamelliserede løg, spinat og mozzarella 

Ingredienser:

Tærtedej:
1 dl vand
1/4 dl olie
80 g havremel (blendet havregryn)
100 g hvedemel

Karamelliserede løg:
En god klat smør (ca. 2 spsk)
4 løg
3 spsk balsamico
2 spsk honning
salt

Æggesnaps:
5 æg
1 dl creme fraiche (18 % fedt)
200 g frossen spinat
salt og peber
140 g revet mozzarella

Fremgangsmåde:

1. Bland alle ingredienserne til dejen sammen, og rul den ud på et let meldrysset bord. Læg den i en smurt tærteform (ca. 22 cm).
2. Prik bunden med en gaffel og bag den i ca. 10 min. ved 175 grader (alm. ovn).

Lav fyldet imens

Karamelliserede løg: 
1. Pil løgene og halvere dem. Skær i tynde skiver. 
2. Varm en pande godt op med smør og steg løg til de var farve på panden. Hav tålmodighed, da det godt kan tage en smule tid (10-12 min.)
3. Tilsæt balsamico og honning og rør rundt. Drys med salt. Tag panden af varmen. 

Æggesnaps:
4. Slå æggene ud i en skål og pisk det sammen med creme fraiche, salt og peber. Vrid det optøet spinat for væske og bland det med æggesnapsen. Tilsæt halvdelen af revet mozzarella.
5. Fordel æggesnapsen på den forbagte tærtebund. Top med karamelliserede løg og til sidst resten af mozzarellaen. 
6. Bag tærten i ovnen ved 200 grader (alm. ovn) i ca. 30 min.

Sommer overnight oat med kefir

Det er sommer, og det er så herligt! Det er nu jordbærerne kommer frem og smager aller bedst og nok en måned eller to endnu – Heldigvis ;-) 

Her i de varme måneder spiser jeg ofte kolde morgengrøde, da jeg ikke synes, jeg har den store lyst til de varme morgengrøde. 

Denne overnight oat smager af sommer og med det mener jeg nok, at den smager ret meget af koldskål med jordbær.  Kombinationen af det søde og det syrlige og lidt knas, mhhh så starter ens dag rigtig godt! 

Sommer overnight oat med kefir     

1 person

Ingredienser:
1 dl havregryn
1 dl mælk
1 tsk chiafrø
1/2 – 1 tsk vanilje paste (kan undværes eller erstattes med vaniljesukker)
1 dl kefir (eller anden surmælksprodukt)

Topping:
Kakaonibs
Kokosmel
Jordbær
Nøddesmør

Fremgangsmåde:

Dag 1:

1. I en lufttæt beholder blandet havregryn, chiafrø, mælk og vaniljepaste. Bland det godt rundt, så det hele fordeles grundigt. Sæt låg på og sæt på køl til i morgen.

Dag 2:

2: Bland din overnight oat med kefir eller anden surmælksprodukt. Kom i en skål og top med nøddesmør, jordbær, kakaonibs og kokosmel. 

Svampepostej

En vegetarret er nu klar til jer. Denne postej er både rigtig god lun, men kan også nydes dagen efter til din frokost. 

Svampepostejen kan varieres på mange forskellige måder, da du kan supplere med andre grøntsager. F.eks. tænker jeg, at gulerod eller andre rodfrugter også vil gøre det godt. 

Opskriften er super nem at bikse sammen, dog kræver den lidt tid i ovnen, men der kan du f.eks. bruge tiden på at lave en salat til. Det kunne f.eks. være denne cremet speltsalat med linser, sød kartoffel og feta

Svampepostej (4 pers.)

Ingredienser:
400 g hytteost 
2 spsk havregryn 
200 g champignon
2 løg
½ revet squash
4 æg
Salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Rens champignon og hak dem i en minihakker til de er i små stykker.
2. Pil løg og hak det fint.
3. Riv squash på den grove side af rivejernet.   
4. Bland hytteost og havregryn sammen og tilsæt derefter de resterende ingredienser. 
6. Smør et ovnfast fad og kom blandingen i. Bages i midten af ovnen i ca. 55 min. ved 200 grader (alm. ovn). 

Stegt broccoli med tofu og marineret kål

En simpel og enkel frokost anretning, fyldt med god smag og sprødhed. 

Tofu er kendt inden for det veganske og vegetariske køkken, da det nemlig er lavet på sojabønner. Hvis man eksempelvis, vil prøve at skære sit kødforbrug ned, så kan tofu bruges som erstatning til kød, da det har et højt indhold af protein. 

Stegt broccoli med tofu og marineret kål

Tilbehør til 2 eller frokost til 1 person

Ingredienser:
100 g skærefast tofu
175 g broccoli
1 spsk sesamfrø
150 g spidskål
½ spsk olivenolie 
Salt og peber

Topping:
Hoisin sauce

Fremgangsmåde:
1. Skær tofu i mindre tern og steg dem gyldne på panden. 
2. Skyl broccoli og skær i mundrette buketter. Når tofuen er næsten færdig tilsættes broccoli og sesam. Steg videre i et par minutter. 
3. Skær spidskål helt fint og marinere med olie, salt og peber. Anret det i bunden af en dyb tallerken og top med stegt tofu og broccoli. Top med hoisin sauce. 

Butterbeans cake ala citronmåne

Denne kage er lavet på de herlige butterbeans, som er store hvide bønner, som smager så herligt og er gode fede i sin smag. Mine overvejelser før jeg lavede denne kage, var at forsøge at lave en kage på bønner og skulle være dejlig syrlig. Det lykkedes heldigvis, at lave en kage, som er syrlig, men har selvfølgelig stadig en sødme i sig, som en kage skal have. 

Er du endnu mere nysgerrig på at lave kage med bønner, så prøv også denne kage lavet på kikærter og med chokolade og peanuts. Find den her

Jeg fik lov, at servere kagen til min venindes fødselsdag og den faldt heldigvis i god jord rundt om bordet. Der kom bl.a. kommentarer om, at den mindede om en citronmåne, derfor tillader jeg mig at tilføje det til kagens titel ;-) Håber også den falder I god jord og kan skabe lidt glæde ude hos jer. 

Butterbeans cake ala citronmåne

Ingredienser:
1 dåse butterbeans
1 ¼ dl havregryn
¼ dl vand  
¼ dl olie 
Skal og saft fra 1 økologisk citron 
1 tsk bagepulver 
¼ tsk salt
1 ¾ dl sukker

Glasur:
7 spsk flormelis
9 tsk citronsaft

Fremgangsmåde:
1. Kom det alle ingredienserne i en foodprocessor og blend det grundigt, til en ensartet masse. 
2. Beklæd en springform (20 cm i diameter) med bagepapir. Bag kagen i 35-40 min. ved 175 grader varmluft . Lad kagen afkøle når den kommer ud inden du tager den op af formen. Kagen har godt af at stå natten over på køl, da den vil sætte sig mere og smagene trække mere frem. 
3. Bland ingredienser til glasuren og fordel på kagen. 

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2020 Suitfood

Tema af Anders NorenOp ↑