Lidt fredags fristelser aka daim-trøfler er klar til bloggen, nemlig en chokoladetrøffel med knasende daim stykker. Chokolade og knas fra karamel er et match, de fleste holder af, og her er de rullet i bitter mørk kakaopulver.
De holder sig godt på køl, og du kan derfor lave dem i god tid inden et selskab eller altid lige have lidt af dem liggende, hvis nu der skulle komme uventede gæster ;-)


En smagfuld og lækker trøffel med få ingredienser, så bliver det vidst ikke nemmere at byde på lækkerier til dine gæster, eller bare til dig selv ☺

Daim-trøfler (ca. 25-30 stk.)
Ingredienser:
100 g mørk chokolade (70 % chokolade)
130 g daim
1 ¼ dl piskefløde
kakao

Fremgangsmåde:
1. Hak chokoladen fint og kom den i en skål sammen med hakkede daim.
2. Varm fløden op i en lille kasserolle til den når kogepunktet. Hæld fløden ud over chokoladen og lad det stå ca. et minut.
3. Rør blandingen godt sammen
4. Sæt film over skålen og sæt den i køleskabet 20-25 min. til den er blevet lidt mere tyk.
5. Sæt teskefulde af trøffelblandingen på en plade beklædt med bagepapir og sæt den tilbage på køl i 1 ½ – 2 timer.
6. Form klumperne til kugler og rul dem i kakaopulver.
Opbevar dem på køl i en lufttæt beholder.

Andre lækre søde sager
– Er du til svampet kage, så prøv denne banankage vol 2. – den er så lækker!
– En flot lille småkage som denne, kan altså også noget på kaffebordet. Prøv de små æblesnitter med ingefærglasur.
– Hvis du er vild med kombinationen af chokolade og kaffe, så prøv disse chokolademuffins med mokkaglasur