Det er sommer, og det er så herligt! Det er nu jordbærerne kommer frem og smager aller bedst og nok en måned eller to endnu – Heldigvis ;-) 

Her i de varme måneder spiser jeg ofte kolde morgengrøde, da jeg ikke synes, jeg har den store lyst til de varme morgengrøde. 

Denne overnight oat smager af sommer og med det mener jeg nok, at den smager ret meget af koldskål med jordbær.  Kombinationen af det søde og det syrlige og lidt knas, mhhh så starter ens dag rigtig godt! 

Sommer overnight oat med kefir     

1 person

Ingredienser:

1 dl havregryn

1 dl mælk

1 tsk chiafrø

½-1 tsk vanilje paste (kan undværes eller erstattes med vaniljesukker)

1 dl kefir (eller anden surmælksprodukt)

Topping:

Kakaoonibs

Kokosmel

Jordbær

Nøddesmør

Fremgangsmåde:

Dag 1:

1. I en lufttæt beholder blandet havregryn, chiafrø, mælk og vaniljepaste. Bland det godt rundt, så det hele fordeles grundigt. Sæt låg på og sæt på køl til i morgen.

Dag 2:

2: Bland din overnight oat med kefir eller anden surmælksprodukt. Kom i en skål og top med nøddesmør, jordbær, kakaonibs og kokosmel.