Der er ikke noget som at starte dagen med en god og fyldig grød, der smager himmelsk. Vinteren er ovre os, og derfor synes jeg, det er rart at bruge nogle varme krydderier i maden, som giver lidt forkælelse til smagsløgene.
Appelsin er dejlig frisk og passer derfor rigtig dejligt sammen med de varme krydderier og den saltede peanutbutter.

Vintergrød med appelsin (1 person)
Ingredienser:
1 dl grovvalsede havregryn
1 dl mælk
1 dl vand
et nip salt
1 spsk rosiner
½ -1 tsk fintrevet appelsinskal fra en økologisk appelsin
1 tsk kanel
½ tsk kardemomme

Topping:
Et par appelsinfileter
1 tsk peanutbutter
1 tsk skyr

Fremgangsmåde:
1. Kom alle ingredienserne til grøden i en kasserolle og skru op på middel varme. Rør til en lækker og cremet grød.
2. Imens grøden hygger sig kan du forberede topping. Skær top og bund af appelsinen. Skær derefter skrællen af hele vejen rundt. Det gøres ved at lade kniven følge appelsinens runding. Nu skærer du ind i mellem lamellerne på appelsinen, så du ender med en filet af frugtkød. Det ligner nærmest en lille både. Forsæt nu hele vejen rundt, hvis du ønsker at toppe med flere appelsinfileter.