Smoothie bowl er blevet top moderne at spise og meget udbredt på instagram , da den gør sig godt på billeder ;-) Ud over at være smuk på billeder, så kan sådan en smoothie bowl også lidt andet. Den smager nemlig så dejligt og kan varieres på mange måder.


Jeg er en kakao/chokolade elsker, så når jeg kan få dette ind i nogle af mine måltider, så gør jeg det! Denne smoothie bowl er jo nærmest som at spise dessert til morgenmad, og hvem elsker ikke det? Du starter dagen med smil på læben og gode råvarer til maven, så får man næsten ikke en bedre start på dagen.

Kakao smoothie bowl (1 person)
Ingredienser:
1 frossen banan
1 dl skyr
1-2 tsk kakaopulver
2 tørrede dadler
1 dl havregryn
1-2 dl vand (afhængig hvor flydende du ønsker konsistensen)

Top med den med din yndlings topping f.eks. granola

Fremgangsmåde:
Blend alle ingredienserne sammen en foodprocessor/minihakker, eller hvad ud nu lige har af køkkenmaskine.
Top den med din yndlings topping f.eks. kokosflager, granola, peanutbutter eller hvad du lige lyster.