Denne mysli er super nem at lave og tager ikke lang tid at bikse sammen. Det er den, som jeg dagligt bruger på min morgenmad, og jeg er vild med den. Særligt også fordi den kan varieres i uendeligheder. Sommetider kommer jeg kokosflager i eller bytter rosiner ud med tørrede tranebær. Dermed også sagt, at du kan komme lige din yndlings råvarer i denne mysli f.eks flere nødder hvis du er vild med dem frem for frø.

Trekornsmysli
Ingredienser:
2 spsk græskarkerner
3 spsk solsikkekerner
10 mandler, grovhakket
1 dl havregryn (gerne grovvalsede, men du kan også sagtens brug fintvalsede)
1 dl speltflager
1 dl rugflager
1 stor spsk honning
1 håndfuld rosiner
Evt. ristede boghvede

Fremgangsmåde:
1. Start med at rist græskarkerner, solsikkekerner og mandler på en tør varm pande. Rist til de er gyldne og læg dem til side på en tallerken.
2. Smelt honning på en middelvarm pande og kom derefter de tre typer flager på panden. Sørg for at røre godt rundt så honningen bliver fordelt på alle flagerne. Rist dem til de bliver gyldne. Lige inden de tages af kommes mandler og frø på panden sammen med grynene og det røres rundt.
3. Fordel myslien på et stykke bagepapir og lade det afkøle.
4. Når myslien er afkøles blandes rosiner og evt. ristede boghvede.
Opbevar myslien en tætlukket beholder og nyd den oven på skyr eller andet surmælksprodukt.