img_5002

Disse småkager er et sikkert hit i alle hjem! De har alle julens krydderier blandet sammen med tørrede frugt og mørk chokolade – det bliver næsten ikke bedre.
De er meget nemme at lave og oplagte til en julebagedag (og alle andre bagedage ;-) ). Der spreder sig en duft af de skønne krydderier når de først er sat i ovnen og så skal de heldigvis ikke have så længe, så der er også hurtigt en smagsprøve.

img_4991Jeg har kommet tørrede tranebær og tørrede figner i, men det kan du skifte ud alt efter din smag. Måske ville abrikoser også gøre det godt i dem? Måske sammen med nogle dadler?
Der er uendelig mange muligheder for at ”designe” dine småkager lige efter din smag.

Havregrynskager med chokolade og tørret frugt (ca. 25 stk)
Ingredienser:
60 g brun farin
50 g sukker
1 spsk flydende honning
70 g smør
1 æg
90 g hvedemel
80 g havregryn
Salt
1 knivspids bagepulver
½ tsk stødt ingefær
½ tsk kanel
¼ tsk kardemomme
50 g tørrede tranebær
50 g hakkede figner
30 g hakkede mandler
50 g hakket mørk chokolade

Fremgangsmåde:
1. Rør brun farin, sukker, honning og smør rigtig godt sammen og tilsæt derefter æg.
2. Kom hvedemel, havregryn, salt, bagepulver og krydderier i dejen og rør det sammen.
3. Tilsæt nu tørrede tranebær, figner, nødder og chokolade og ælt det hele sammen.
4. Form til en rulle på ca. 5 cm i diameter og læg den på køl i ca. 1 time.
5. Skær dejen i skiver på ca. 0,5 cm. og læg kagerne med god afstand på en bageplade beklædt med bagepapir.
6. Bag dem ved 170 grader i ca. 15 min. Lad dem køle af på en bagerist.

img_4981