IMG_3743Dette madbrød er super nemt at lave og passer godt til stort set alle retter. Det er et brød alle omkring bordet kan bryde et stykke af og nyde til sit måltid. Madbrødet er oplagt til grillmaden en sommer på terassen (forhåbentlig får vi også snart mere grill vejr).

Madbrød med persillepesto (10 ”boller”)
Ingredienser:
1 dl mælk
50 g smør
25 g gær
1 æg
1 ½ tsk tørret rosmarin
1 tsk salt
270 g mel (60 g fuldkornshvedemel + 210 g hvedemel)

Fyld:
10 tsk persillepesto (se opskrift her)

Topping:
Revet parmesanost

Fremgangsmåde:
1. Varm mælk og smør langsomt op i en kasserolle til smørret er smeltet og blandingen er fingervarm. Kom det i en stor skål.
2. Opløs gæren heri.
3. Tilsæt æg og rosmarin, salt, fuldkornshvedemel og 100 hvedemel. Rør godt til dejen er ensartet.
4. Ælt dejen igennem med det sidste mel. Lad den hæve tildækket i ca. 45 min.
5. Ælt dejen igennem og del den i 10 stykker. Rul dem ud på et let meldrysset bord og kom en teske persillepesto i midten af hver – smør det lidt ud. Fold kanterne ind over pestoen og luk dejen godt sammen.
6. Beklæd en springform (ca. 24 cm) med bagepapir. Placér bollerne i formen med lukningen nedad. Der skal være en smule plads mellem hver bolle. Lad dem efterhæve 20 min.
7. Drys med lidt parmesanost på toppen og bag madbrødet ved 200 grader i ca. 16-18 min. Lad prøvet afkøle og nyd det til maden.
IMG_3748