IMG_3758En lille dessert er der altid plads til at klemme ned. Her får du en lækker blommedessert med ganske få ingredienser og hurtig at lave. Den er dejlig syrlig, men rummer stadig en sødme. Jeg valgte at toppe den med vaniljeskyr, da jeg må indrømme, at jeg nok er ret glad for dette produkt, men du kan også toppe den med eksempelvis creme fraiche eller vaniljeis.
Blommer er i sæson i august-september måned, så her har du hvert fald ét bud på, hvad du kan bruge dine blommer til, hvis du er den heldige indehaver af et blommetræ i haven. Gid jeg selv havde sådan et!
Fortsat god sommer til jer.

Blommedessert med vaniljeskyr (1 pers.)
Ingredienser:
1 blomme
Citronsaft og –skal fra ½ citron
½ tsk sukker
¼ tsk kanel

1 spsk vaniljeskyr
1-2 mynteblade
3 mandler

Fremgangsmåde:
1. Skyl, halverer og udsten blommen. Skær den i små tern og kom den i en lille ildfast skål.
2. Riv skallen fra citron over blommerne og pres saften udover.
3. Bland sukker og kanel og drys det ud over blommerne.
4. Bag i ca. 10-15 min. ved 200 grader til blommen er mør.
5. Lad den afkøle en smule og kom skyr ovenpå. Drys med hakkede mynteblade og mandler.
IMG_3751