IMG_3609Denne svampetærte er helt sikkert et hit på middagsbordet! Du kan både servere den til en brunch i små stykker eller som et måltid til aftensmaden. Svampene får en dejlig smag, når de lige bliver stegt først sammen med smør og friske krydderurter. Tærten er en smule fed inde i munden og derfor passer den godt sammen med  en frisk salat eller friske cherrytomater.

Svampetærte
Ingredienser:
Dej:
1 dl vand
¼ dl olivenolie
60 g groft rugmel
90 g hvedemel

Fyld:
350 g svampe
1 stort løg
2 fed hvidløg
50 g smør
1 spsk friske timianblade
1 spsk frisk persille
½ tsk salt
Peber

Æggemasse:
3 æg (str. M)
1 dl friskost
Salt og peber

Fremgangsmåde:
1. Pil og hak løg og hvidløg fint.
2. Ordne svampene for jord og skidt og skær dem i mindre stykker. Steg dem sammen med løg i smør i 3-4 min.
3. Tilsæt hvidløg, timian, persille og steg til svampene er møre og væden er fordampet (ca. 8 min). Rør i det jævnligt.
4. Tag dem og smag til med salt og peber. Afkøl let.
5. Tænd ovnen på 175 grader.
6. Bland alle ingredienserne dejen og rul den ud på et meldrysset bord. Kom den i en smurt tærteform (ca. 35 cm x 11 cm). Prik bunden med en gaffel og bag den i ca. 8 min.
7. Når svampeblandingen er klar kommes den i tærteformen.
8. Pisk alle ingredienserne til æggemassen til en ensartet masse  og hæld den ud over svampene.
9. Bag tærten ved 200 grader i ca. 25 min.
IMG_3628