Så nærmer vi os sommer og hvad er mere lækkert en at sidde i aftensolen med en kold drink og saltede snacks. Det er da dansk sommer! Du får her en opskrift på gulerodschips, så du kan lave dine helt egne crispy chips. Hvis du har andre rodfrugter liggende, kan du også sagtens gøre samme fremgangsmåde med dem. God sommer!
Gulerodschips
Ingredienser:
1-2 gulerødder
Havsalt
Tørret rosmarin
Fremgangsmåde:
1. Vask gulerødderne og tør dem af. Skræl dem hvis de ikke er økologiske, ellers så lad du bare skrællen sidde på.
2. Skær dem i tynde skiver (1 mm) og læg dem i et tæt lag på en bagerist med bagepapir.
3. Drys med salt og rosmarin.
4. Bag dem i ovnen i 1,5-2 timer ved 120 grader.
5. Lad dem afkøle på risten.
Hej, det ser lækkert ud! Hvor længe kan de holde ?:)
Hej Nanna :)
Dejligt at høre. De røg desværre hurtigt hjemme hos mig ;-) så jeg har ikke den præcis holdbarhed, men tænker de godt kan holde en lille uge i lufttætbeholder.
Kh Trine