IMG_1999Endelig kom december måned og i dag er det 1. søndag i advent. Hvad med at lave disse skønne julekager i en sødmefuld hvid snekappe og nyde dem til en varm kop kaffe eller te. De har en sprød kappe og smager af alle julens krydderier. Den ene julekage tager den anden, så du når nok at bage dem et par gange i løbet af december.

Julekager i snekappe (ca. 22 stk.)
Ingredienser:
125 g blødt smør
1 dl brun farin
2 ½ dl hvedemel
1 spsk kanel
½ tsk tørret ingefær
½ tsk kardemomme
½ tsk nelliker
1 tsk bagepulver
1 ½ tsk vaniljesukker

Snekappe:
½ dl sukker
½ dl flormelis

Fremgangsmåde:
1. Pisk smør og brunfarin rigtig luftig med en håndmikser.
2. Bland de tørre ingredienser og kom dem i smørblandingen. Pisk først dejen sammen med håndmikseren på lav hastighed, og ælt den derefter sammen med hænderne i skålen. Kom den du på et let meldrysset bord.
3. Rul til en pølse og skær den i ca. 22 stykker (Den kan være lidt blød at arbejde med men forsøg det bedste du kan). Rul dem til kugler og lad dem hvile koldt i ca. 20 min.
4. Sæt ovnen på 175 grader. Hæld sukker i en dybtallerken og flormelis i en anden tallerken. Rul kuglerne først i sukker og derefter i flormelis.
5. Læg kuglerne på bageplader beklædt med bagepapir. Bag kagerne midt i ovnen i 12-15 min, til kagerne begynder at blive fint krakelerede. Lad dem afkøle.

IMG_2022

IMG_2032